Til forsiden

Rejser og priser
Med Dansk Guide
Destinationer
Hoteller
Visum og pas
Vejret
Vaccination
Turistministeriet
Enrico's dagbog

Bestilling
Betingelser
Kontakt os

Destinationer

Du skal opleve The Rainbow nation, naturen, menneskerne, Nelson Mandelas og Biskop Tutus Positive livssyn. Vi har begrænset os lidt, men derfor også fundet de bedste destinationer. Her er mulighed for både afslapning, oplevelse, eventur, storbyliv og storslået natur.

Port Elisabeth

Port Elisabeth

PE som den kaldes lokalt, er en vigtig havneby, der blev grundlagt af englænderne i 1820. Dens ophav ses tydeligt i byens arkitektur, mange smukke bygninger, der heldigvis er blevet godt vedligeholdt. Port Elisabeth er en meget overskuelig by, dejlig at gå rundt i, og der er et par fine udsigtspunkter.

Jeffreys Bay

Jeffreys Bay

Jeffreys Bay er et af Sydafrikas helt store surfer steder. Her skulle være gode bølger året rundt, og der er altid mange modige mænd og kvinder på brædder ude på vandet.

Knysna

Knysna

Knysna er nok den største turist by på Garden Route, og her er mange gode faciliteter. Skal du have købt lidt ind, eller have lidt underholdning, så er dette det bedste sted på ruten. Byen ligger meget smukt ved en lagune, der bevogtes af to store, orangerøde sandstensklipper, The Heads.

Wilderness

Wilderness

Wilderness (ja det hedder byen altså). Her findes nogle kæmpe store strandstrækninger, og tæt på ligger Wilderness nationalparken – hvor der er gode muligheder for at vandre, cykle, selje i kano, klatre eller tage en tur med en para-glider.

Oudtshoorn

Oudtshoorn

Oudtshoorn er Sydafrikas strudsehovedstad. I det tidlige 1900 var strudsefjer meget moderne, og der blev oprettet mange strudsefarme i dette område. Ejerne tjente rigtig mange penge, og endnu i dag kan du se nogle af de såkalde 'Feather Palaces' som de boede i.

Montagu

Montagu

Montagu er kendt for sine frugtplantager, varme kilder og smukke landskab. Bliv heller ikke overrasket, hvis du ser folk hænge faretruende fra klipperne, da området er et af landets bedste områder for bjergklatring.

Stellenbosch

Stellenbosch

Stellenbosch er en af de ældste europæiske bosætninger i Sydafrika, og er kendt som en smuk og rig by. Langs mange af gaderne plantede grundlæggerne egetræer, som nu er vokset betydeligt, og mange af de flotte Viktorianske bygninger, de byggede, står endnu. Byen er ikke ret stor og er omkranset af flotte bjergtoppe - her er en dejlig fornemmelse af rummelighed og luft. Stellenbosch er nok mest kendt for at være Sydafrikas vinindustris centrum og også for sit internationalt meget anerkendte universitet.

Cape Town

Cape Town

Cape Town er en smuk havneby, beliggende ved et af Sydafrikas vartegn: Table Mountain. Byen har mange seværdigheder, bl.a. den smukke Waterfront der bugner af underholdning og afslapning og Robben Island, hvor Mandela sad fængslet i 18 år. Samtidig ligger Cape Town tæt på mange udflugtsmål, fx Kap det Gode Håb, pingvinkolonier og Sydafrikas rige riviera.

Johannesburg

Johannesburg

Johannesburg er Sydafrikas største by. Dens ry er ikke så godt, meget kriminalitet i mange områder, men som turist kan du sagtens bo i forstaden Sandton i den nordlige del af byen. Herfra kan du tage på sightseeing til townshippen Soweto og få et indtryk af denne historisk betydningsfulde bydel. Se bl.a. Vilakazi Street, den eneste gade i verden, hvor 2 Nobel pris modtagere har boet (Nelson Mandela og Desmond Tutu) og Hector Peterson museet, der fortæller om studenteroprøret i 1976.

Pretoria

Pretoria

Pretoria er Sydafrikas hovedstad. Det er en dejlig by med masser af plads. Af seværdigheder kan nævnes Union Buildings hvor landets præsident og regering holder til, den historiske Church Square og Voortrekker monumentet, der ligger flot på en bakketop.

Krüger Nationalpark

Krüger Nationalpark

Krüger nationalparken er en af de største dyrereservater i Afrika. Den er på næsten 20.000 kvardratkilometer! Savanne, eller veldt som det hedder på Afrikaans, akacie træer, store floder og skov – det hele er her! Og dyr, ja det er næsten nemmere at sige, hvad der ikke findes her! Her er bøffler, næsehorn, giraffer, elefanter, løver, zebraer, flodheste, cheetaer, leoparder, impalaer, hyæner, vandbøffler, krokodiller, vilde hunde og over 500 forskellige fuglearter.