|
Det
kan du opleve
Går
du også med en hemmelig drøm om at finde den
øde ø i Robinson Crusoe eventyret med kridhvide
sandstrande og svajende palmer midt ude i det blå ocean?
Nu har du chancen for at virkeliggøre fantasien og
opleve det solbeskinnede drømmebillede med egne øjne.
Filippinerne rummer over 7.000 eventyrlige øer og er
et af verdens glemte skattekamre. Rigdommene består
af brusende floder, smukke kalkstensklipper, uberørt
jungle og vidtstrakte sandstrande indrammet af kokospalmer.
Vandet er utrolig klart, hvilket bevirker, at du kan få det optimale udbytte af koralrevenes forunderlige formationer
og mangfoldigheden af de farverige koralfisk. Dykningen og
snorklingen er i verdensklasse.
Kun få rejsende besøger disse unikke paradis-øer,
hvilket er med til at understrege den afslappede og romantiske
stemning.
Filippinerne
er uden sammenligning et af verdens mest eksotiske rejsemål,
og derfor er vi glade for at kunne præsentere nyheden
Coco Adventure, der tager dig med på et uforglemmeligt
adventure krydstogt. Jysk Rejsebureau´s eget skib Hans
Christian Andersen er fra januar 2007 klar til at sejle rundt
i det billedskønne ø-hav ved Filippinerne.
Hans Christian Andersen er ikke et stort krydstogtskib, men
derimod et solidt dansk skib med plads til 36 passagerer og
op til 16 besætningsmedlemmer. Det blev bygget i 1972
som tremastet skonnert, der skulle sejle rige forretningsfolk
rundt i Caribien. Men de planer blev droppet til fordel for
en karriere som skoleskib for den danske navigationsskole.
Nu har Hans Christian Andersen fået ny motor og er blevet
flot renoveret, så det er klar til at give dig dit livs
eventyrrejse.
Glæd
dig til en unik maritim oplevelse, hvor atmosfæren ombord
er hyggelig og tilbagelænet. Vi tilbyder ikke luksus,
men derimod en afslappet feriestemning, hvor du ikke behøver
klæde om til middagen. Vores fokus er lagt på
mindeværdige oplevelser, øde strande, oprindelige
fiskelandsbyer samt fantastisk dykning og snorkling.
Coco Adventure krydstogtet på Filippinerne er velegnet
for rejsende i alle aldre. Dog kan turen ikke anbefales for
gangbesværede. Det er en ideel tur for familier –
gerne i flere generationer. Her er aktiviteter og oplevelser
for enhver smag, så alle i familien får et godt
udbytte af ferien.
Der er snorkel- og dykkerfaciliteter ombord på Hans
Christian Andersen. Men også selvom du ikke dykker,
bliver det en smuk naturoplevelse, da Filippinerne er enestående
både under og over havets overflade.
Dykning og snorkling
På
Filippinerne kan du glæde dig til dykning og snorkling
i verdensklasse.
Koralrev i fantastiske farver venter i Puerto Galera. Store
skibsvrag fra 2. verdenskrig kan ses i Coron. Skildpadder,
hajer og rokker ved Apo Reef. Plus meget mere.
Uanset om du bare vil snorkle i overfladen, eller allerede
er certificeret dykker, så venter der dig store og uforglemmelige
oplevelser i de Filippinske farvande.
Hans Christian Andersen er fuldt udstyret med dykkerfaciliteter
og egen dykkerinstruktør. Du har mulighed for at tage
Padi Open Water, Advanced og referral dykkerkurser samt fun
dives. Vi anbefaler at booke dykningen hjemmefra, så
du er sikker på pladsen. Du har mulighed for at tage
op til 15 dyk (inklusiv 1 natdyk) i løbet af den uge,
du befinder dig ombord.
DYKKERPRISER
PÅ KRYDSTOGTSKIBET
HANS CHRISTIAN ANDERSEN
Vil man være sikker på at dykke ombord, skal I booke jeres dykning
i Danmark inden afrejse...
|
Pris
pr. person
(alle
priser i dkr.) |
|
1
dyk med eget udstyr |
175.00 |
|
1
dyk med lejet udstyr |
205.00 |
|
Tillæg
for natdyk inkl. leje af undervandslygte |
90.00 |
|
12 dyk m. eget udstyr |
2.085.00 |
|
12 dyk m. lejet udstyr |
2.455.00 |
|
Advanced Open Water Diver inkl. udstyr, manual på dansk, undervands tavle, diplom og certifikat
|
2.295.00 |
|
Wreck
Diver Speciality kursus inkl. udstyr manual på engelsk,
diplom og certifikat |
2.080.00 |
Sæson
Bedste rejsetidspunkt for adventure krydstogtet med Hans Christian Andersen er fra december til februar, hvor gennemsnitstemperaturen ligger på cirka 25-28 grader. Marts til maj er den varme periode med temperaturer et stykke over de 30 grader, men på denne tid er vandet også mest stille. På Filippinerne falder monsunregnen fra maj/juni til oktober.
OBS!
Jysk Rejsebureau tager forbehold for ændringer i programmet
på grund af uforudsete forhold. I tilfælde af
vejr- eller tekniske problemer kan nogle af destinationerne
blive annulleret og/eller der vil ske ændringer i programmet
i sidste øjeblik. Vejret og kaptajnen bestemmer enerådigt
ruten.
Sådan
er turen bygget op:

Dag
1: Afgang fra Coco Beach med skibet Hans Christian Andersen
Mød op i receptionen på Coco Island Beach Resort kl. 16.00, hvorfra der i motorbanca (-båd) vil være afgang til Hans Christian Andersen. Når du er kommet ombord, er der indkvartering i kahytterne, velkomstdrink samt præsentation af skib og personale. Herefter bliver der serveret middag på dækket, og vi sejler ud i tropenatten i skæret fra stjernehimlen. Er du heldig, kan du se Karlsvognen til styrbord og Sydkorset til bagbord. (A).
Dag
2: Pandan Island (skildpaddeøen) og Sablayan
Ankomst ved solopgang til Pandan Island (skildpaddeøen). Koralrevet og de store søgræsområder ved Pandan Island er trækplaster for kæmpe havskildpadder og alverdens tropiske fisk. Det er en fantastisk oplevelse at betragte de mere end én meter lange havskildpadder nippe til søgræsset på bunden og komme helt tæt på de graciøse dyr, når de skal op til overfladen for at snappe luft. Formiddagen er afsat til snorkling og solbadning på øen. Efter frokosten på Hans Christian Andersen sejles med lokale ”fiskekuttere” ind til Sablayan by, hvor du har mulighed for at besøge lokalmuseet og byens overdækkede marked. Gå på indkøb i selskab med de lokale kvinder og smag på de nyplukkede, eksotiske frugter. Efter solnedgang lettes der anker og sejles mod Calamian-øerne. (M, F, A).
Dykning: Dykkerne vil foretrække nordsiden af Pandan Island, hvor der er fantastiske klippeformationerne, der synker ned mod dybet. Vi holder os til ca. 18 meter for at få mest muligt ud af dykket. Der vil være nøgensnegle, blæksprutter, havskildpadder og et væld af tropiske fisk.
Dag 3: Coron Bay og Dicalabuan Island
Det anbefales at stå tidligt op denne morgen, for indsejlingen til Coron Bay må du ikke gå glip af. Du vil sikkert opleve det lige så smukt som Jacques Cousteau gjorde det i sin tid. Nyd udsigten fra øverste soldæk. Efter morgenmaden er der landgang, og et par af skibets besætningsmedlemmer vil føre dig op til Kayangan Lake, også kaldet Blue Lagoon. Søen ligger i et udslukt vulkankrater og består af 70 % ferskvand og 30 % havvand, så der er ikke meget andet liv end små guppyer og rejer. På grund af vandets renhed og sammensætning kan du se de mægtige søjler på bunden, der leder tankerne hen på en naturskabt katedral. Husk snorkeludstyret. Hans Christian Andersen kan ikke lægge helt ind til øen, så du bliver sejlet i motorbåde ind i den utrolig smukke bugt, hvorfra du skal gå ad den naturlige ”trappe”(hugget ind i klippen) op til lagunen, som ligger omkranset af klipper.
Frokosten serveres på Hans Christian Andersen, mens der sejles videre til Dicalabuan Island – en rigtig flot sejltur på et par timer. På øen kan du vælge at svømme ud fra stranden og snorkle på koralrevet eller bare slappe af i solen/skyggen. Om aftenen holdes grillfest på stranden under stjernehimlen (hvis vejret tillader det). (M, F, A).
Dykning: Ved ankomsten til Coron kan der vælges mellem tre forskellige dykkersteder bl.a. Barracuda Lake. Søen er vulkansk, hvilket betyder, at jo længere man dykker ned, jo varmere bliver det. Siderne i søen er de flotteste, da der ikke findes noget fiskeliv af betydning, fordi vandet er for varmt. Men en gammel barracuda, der efter sigende er over 100 år gammel, lever i søen.
Dag 4: Sangat Island & Culion
Efter morgenmaden er der mulighed for at besøge Culion, som er en af de mest kendte og pæneste små byer i dette øhav. Culion er berømt for at være en af Østens sidste store hospitalsbyer, der behandler spedalskhed. I selskab med et par besætningsmedlemmer besøges hospitalet og det tilhørende museum samt den velholdte katolske kirke.
Efter frokosten på Hans Christian Andersen sejles i små både ind til Sangat Island. Her kan du vælge at slappe af på stranden og/eller snorkle ved Coral Garden, der byder på et af turens bedste snorkelsteder i form af en farverig koralvæg med et væld af smukke formationer og fisk. Middagen spises ombord, når solen er gået ned. Om natten ligger skibet for anker i bugten. (M, F, A).
Dykning: Sangat Island er berømt i dykkerkredse for sine mange sunkne japanske vrag fra 2. verdenskrig. Oplev bl.a. fragtskibet Tangat wreck, der nu står ret op og ned på 27 meter dybde. Hendes last var olietønder, og rester af tønderne kan stadig ses i lastrummene. Væggene mellem lastrummene er rustet væk, så du kan helt ubesværet svømme fra det ene lastrum til det andet.
Dag
5: Calambuyan Island og North Kay Island
Om morgenen sejles fra Sangat igennem det naturskønne stræde med ubeboede, grønne øer til begge sider. Masser af perler dyrkes her, og de mange hvide sandstrande ligger uberørte hen. Kun halvanden times sejlads nord for Culion ligger Calambuyan Island, der er omgivet af rigtig flotte, farverige koraller med et væld af fisk. Denne dag er et paradis for snorklerne. Du behøver kun at svømme få meter ud fra stranden, før koralrevet begynder. Desuden ligger de to sunkne japanske skibsvrag Akitsushima og Taiei Maru kun 10 minutters sejlads fra øen – spændende dykkermål. På land er der en dejlig sandstrand med masser af skygge, hvor du kan søge hen, hvis du er ved at trænge til en pause fra den tropiske sol. Frokost ombord og sejlads til North Kay Island, hvor der også er rigtig god snorkling direkte fra stranden og en flot, øde sandstrand med smukke hvide koraller i vandkanten. Denne nat overnattes for anker. (M, F, A).
Dykning: Om morgenen dykkes på Akitsushima. Det eneste vrag, der minder lidt om et krigsskib. Dette vandflyver hangarskib ligger nu nede på 36 meters dybde, hvor vi kan beundre den store kran, man i sin tid brugte til at sætte vandflyveren ned med. Omkring masten holder der altid en masse store flagermusfisk til, og der hvor kanonerne engang sad, plejer skorpionsfiskene nu at holde til. Her er der mulighed for at se eller gense krokodillefisken.
Dag
6: Dibotonai Island / Talampulan Island
Efter morgenmaden på Hans Christian Andersen sejles du ind til paradis-øen Dibotonai, der har en utrolig dejlig strand med fint, hvidt sand. Palmer og små læhytter af bambus giver mulighed for skygge, og der er fin snorkling kun et par meter fra strandkanten.
Om eftermiddagen sejles du i motorbåd ind til nærliggende Talampulan Island, hvor du kan gå en tur i Fisherman´s village. En meget traditionel filippinsk fiskerlandsby med farverige bancas (fiskerbåde) og velholdte bambushytter. Tag en snak med de lokale, leg med børnene eller deltag i nationalsporten basketball.
Efter middagen ombord sejles mod et af turens højdepunkter; det berømte Apo Reef. (M, F, A).
Dykning: Vraget af Nanshin Maru ligger og hviler op ad revet på en max. dybde af 32 meter. Sigten her er meget bedre end på de andre vrag, og vi kan sagtens have en sigt på 20-25 meter. På og omkring vraget vil vi se dragefisk, trevaller, gylter, musketerfisk og havaborrer.
Dag 7: Apo Reef National Park, Palawan
Forventet ankomst til Apo Reef tidligt om morgenen. Nationalparken Apo Reef, Palawan bliver betragtet som et af de allerbedste dykkersteder i hele Filippinerne, og det er samtidig landets største atol. Gå ikke glip af muligheden for at snorkle på revet og kigge ned til havskildpadder og det enestående mylder af tropiske fisk. For dykkerne er der desuden gode chancer for at opleve hajer, barracudaer og imponerende mantarokker. Vær forberedt på, at den øverste del af koralrevet er delvist beskadiget af tyfonen, der ramte området i 2006 og derfor ikke er helt så farvestrålende som tidligere. Selve Apo Island er en lille hyggelig ø med en dejlig sandstrand. Frokosten spises under de skyggefulde træer på øen. Nyd den afslappede stemning, og gå eventuelt en tur hen til øens lagune. (M, F, A).
Dykning: Dagens første dyk laves allerede kl. seks, og vi går ned til ca. 30-35 meter, så vi kan komme lidt tættere på hajerne. Glæd dig til en sigtbarhed på op til 40 meter og en væg, der starter på 5 meter og går ned til ca. 40 meter. De efterfølgende dyk vil gradvist blive lavere. Der er bl.a. chance for at se hvidtippede revhajer, sorttippede revhajer, gråhajer - og hammerhajer fra januar til april.
Dag
8: Coco Beach Island Resort
På turens 8. dag er der forventet ankomst tidligt om morgenen til Coco Beach, hvor turen slutter, Morgenmaden serveres ombord på skibet inden afskeden med skibets besætning. Farvel – og måske på gensyn. Filippinerne bliver man ikke færdig med på en rejse. (M).
(M: Morgenmad. F: Frokost. A: Aftensmad)
OBS! Programmet og sejlruten er med forbehold for ændringer på grund af vejret eller andre uforudsete forhold.
Det er dit eget ansvar at komme med forbindelsen fra ét sted til et andet og at checke ind på det rette tidspunkt for afgang på det næste trin på rejsen, da dette kan ændres lokalt med kort varsel. C&C Travel kan ikke blive holdt ansvarlig på nogen måde for forsinkelser eller forpassede forbindelser vedrørende transporten. I tilfælde af vejrmæssige eller tekniske problemer kan nogle af destinationerne blive annulleret og/eller der vil ske ændringer i programmet i sidste øjeblik.
Vejret og kaptajnen bestemmer enerådigt ruten på alle ture. C&C Travel gør opmærksom på, at der i regntiden i perioden maj til og med oktober (perioden følger www.pagasa.dost.gov.ph/cab/climate.htm) kan forekomme tropiske storme, også kaldet 'bagyo'. Som følge heraf kan togtet aflyses.
Husk at medbringe
- Sandaler,
solbriller og hat/kasket.
- Badetøj
og håndklæde.
- Let
bomuldstøj til tropisk klima.
- Evt.
eget snorkeludstyr – mulighed for at låne på
båden.
- Myggespray.
- Vandfast
solcreme.
- Kameraudstyr.
- Rejseforsikring.
- Penge
(bemærk, at du skal medbringe kontanter til hele sejladsen,
da der ikke er mulighed for at hæve penge i kontantautomater
undervejs på sejlturen).
Overnatninger
- 7
overnatninger i kahyt (køjeseng) på skibet
Hans Christian Andersen.
Skibets
faciliteter
- Hans
Christian Andersen råder over en hyggelig restaurant,
hvor der serveres velsmagende asiatiske retter, så
smagsløgene også kan få en oplevelse.
Desuden kan køkkenet lave mere velkendte vestlige
retter. Børnemenu for kræsne ganer. Der er
mulighed for ude servering, når vejret tillader det.
- Veludstyret
bar.
- 2 soldæk
hvoraf det ene har skyggefuldt halvtag. Vælg selv
om du vil ligge i solen eller i skyggen. Der er liggestole
til rådighed.
- Diverse
spil og bøger.
- Massør.
- Kajakker
og snorkeludstyr.
- Dykkerinstruktør
og dykkerfaciliteter.
   Kahytterne
Vælg
mellem to eller tre personers kahytter, der alle er udstyrede
med aircondition samt eget toilet og bad. Desuden er der mulighed
for familiekahytter med plads til i alt fire personer (fordelt
på to kahytter med fælles skydedør). Alle
senge er køjesenge, og der er fuld opredning med sengetøj
og puder.
Alle kahytter er udvendige kahytter med koøjer, så
der kommer lys ind i rummet.
Tillæg for enkeltværelse (én person i to-personers
kahyt).
 
|