|
Ecuador
og Galapagos!
Rejse
nr. 948 - 22 dages rejse
2 dg Quito, 4 dg Cuyabeno, 2 dg Quito, 1 dg Banos,
1 dg Riobamba, 3 dg Cuenca, 1 dg Guayaquil, 4 dg Puerto Ayora
og 1 dg Guayaquil.
|
| |
|
Sidst opdateret 26/1 - 2009 |
|
|
Alt dette er inkluderet: Flyrejse København
- Amsterdam - Quito t/r. Alle europæiske skatter og afgifter.
Fly Quito-Lago Agrio t/r. Bus fra Quito til Banos. Bus fra Banos
til Riobamba. Tog fra Riobamba til Alausi. Bus fra Alausi til
Cuenca. Bus fra Cuenca til Guayaquil. Fly Guayaquil – Baltra.
Transfers mellem lufthavne og hoteller. 14 overnatninger på
hotel med morgenmad. 4 nætter i Samona Lodge med fuld
pension og udflugter.
Dette
er desværre ikke inkluderet: Evt. C&C Travel's syge- og afbestillingsforsikring. Rejseforsikringer (vi anbefaler Gouda).
Lufthavnsafgift fra Guayaquil 39 USD (skal betales i kontanter).
Lufthavnsafgift ved indenrigsflyvning 5 USD. Entre på 20 USD
til Cuyabeno national park (skal betales kontant). Evt. enkeltværelsestillæg
kr. 4.900 (gælder ikke Cuyabeno). Evt. tillæg på kr. 1.780 for
at køre med privat bil mellem Quito - Banos, Banos - Riobamba
og Alausi - Cuenca og for at flyve mellem Cuenca og Guayaquil.
Entre til Galapagos nationalpark 110 USD (betales i kontanter
ved ankomst i lufthavnen). ).Husk og gem den lille entre billet
i for som kvittering. Tillæg for enkeltværelse kr. 3.100. Afrejse skat fra Quito 42 USD og Guayaquil 35 USD.
I
kan også vælge at flyve med Iberia og lave et stop
i Madrid på vejen ud. Kontakt jeres rejsekonsulent for
priser.
Det er også muligt at flyve med andre luftfartsselskaber
mod tillæg – bare spørg os om priser.
Det
er også muligt at forlænge jeres rejse med et ophold
i Caribien. Vælg evt. 3 nætter på Bonaire
(Hollandske Antiller). Pris for 3 nt. stop over Kr. 1.195,- pr. pers. På hotel Hotel Rochaline. www.hotelrochalinebonaire.com.
Ekstra nat. Kr. 255,-. Prisen er ikke incl. morgenmad USD. *7
,- pr. dag pr. person, + Local skat USD *5,50 pr. nat pr. person.
* Betales derude.
Ved ændringer af vores alm. pakkerejser tager vi et gebyr for at lave en individuel rejse.
Det vil sige forlænger man med mere end 2 dage eller ændre rækkefølgen på rejsen, bliver der pålagt følgende gebyrer:
- Under 15.000 kr. er gebyret 180 kr. per person.
- Mellem 15.000 kr. og 25.000 kr. er gebyret 280 kr. per person.
- Over 25.000 kr. er gebyret 380 kr. per person.
Ønskes der ændringer efter betaling af depositum tager vi dog et gebyr på 280 kr. per person. Alt dette selvfølgelig hvis pladserne byder sig.
Rejsebeskrivelse
(denne er ment som en appetitvækker, ænderinger
kan forekomme):
|

Ecuador
Nationalflag

Sucre Teatret

El Centro

San Francisco Katedralen

El Panecillo

Uafhængighedspladsen

La
Virgen de Quito

Guayasamin Museet

Avenida Amazonas

Mitad del Mundo

Sangolqui Marked

Otavalo Tæppemarked

Cerro Santa Ana

Santa Ana bakken

El Fortin de Santa Ana

La Tortuga Jungle

La Tortuga Mangrove

Velkommen
til Galapagos

Albatros

Darwin stationen

Ensomme George

Flamingo

Fregatfugl

Udsigten over øerne

Hav Leguaner

Lille Regnspove

Mos

Pelikaner

Pingviner

Pingviner

Rødfodet Spove

Sallykrabbe

Skildpadde

Søløver

Solnedgang Andando

Tropeskråpe

Udsigt fra Bartolome
|

|
| |
Dag
1 |
| |
Afgang
fra København oftes kl. 20.40 med KLM
til Amsterdam, ankomst kl. 22.00.
I har ca. 1½
times ophold i lufthavnen i Amsterdam inden
I skal videre mod Quito.
Afgang fra Amsterdam
med KLM kl. 23.35 mod Quito med et stop på
Bonaire og i Guayquil.
|
| |
Dag
2 |
| |
Ankomst
til Quito, hvor i bliver mødt af vores
agent på stedet.
Gennem
Quitos hyggelige lufthavn som er fyldt med
venlige, smilende mennesker, fat på bagagen,
og kig efter en person med et C&C skilt. I
bliver kørt til Hotel Fuente de Piedra
1, hvor I skal bo under jeres ophold i Quito.
Hotel
Fuente de Piedra -
http://www.ecuahotel.com/fuente01.htm
I
kan evt. opgradere til Patio Andaluz, som
ligger i hjertet af den gamle bydel. Patio
Andaluz + kr. 340,- pr. person.
Den
smukke by Quito har en beliggenhed, der er
svær at konkurrere med. Omgivet af bjergtoppe,
har Quito et dejligt forfriskende klima og
byder på mange både historiske og moderne
seværdigheder. Quito ligger 2850 meter
over havets overflade.
I
1978 blev Quito erklæret et ‘Cultural Heritage
Site’ af UNESCO, hvilket man sagtens kan forstå,
når man ser byens unikke kombination af indiansk
og europæisk kunst og arkitektur fra flere
tidsaldre.
Efter
i har købt rejsen er i meget velkommen til
at kontakte vores agent Luis Tipan - www.luistipan-ecuador.com,
hvis i ønsker hjælp til udflugter
m.m.
Vi
kan hjælpe hvis i har lyst til at tage spansk
undervisning i Quito. Tal med Lotte om dette.
|
| |
Dag
3 |
| |
Quito har
2 større bydele: den gamle og den nye. I den
gamle bydel ‘El Centro’ kan i slentre rundt
og mærke fortiden mellem de hvidvaskede bygninger
og den spanske kolonitids kirker. En vandretur
rundt i de gamle gader kan tage lang tid,
for pladser, palæer, kirker, statuer og andre
historiske bygninger kæmper om jeres opmærksomhed.
Helt essentielt er det, at I ser San Francisco
Klosteret, Katedralen og Uafhængigheds Pladsen.
Fortovssælgere og gademarkeder giver liv i
området. Sigt eventuelt efter Ipiales gademarkedet,
som findes bag ved San Francisco Klosteret.
Har
I lyst til at få et godt overblik over byen,
så tag til El Panecillo: en mindre bakke lidt
syd for den gamle bydel. Her spejder statuen
La Virgen de Quito ud over byen og, hvis det
er klart vejr, de omkringliggende vulkaner.
I
den nordlige bydel skrues tiden frem til den
moderne tidsalder og I finder skyskrabere,
butikscentrer, ambassader og museer. Der er
museer for enhver smag: naturhistorie, arkæologi,
kunst og håndværk fra forskellige kulturer
og tidsaldre. Et af de bedste er Guayasamin
museet, hvor der findes både lokalhistorisk,
kolonitids og moderne kunst.
Trænger
I til en pause, så tag hen til en af byens
parker eller snup en drink på en fortovscafé
på Avenida Amazonas. Der er også i denne bydel,
at I finder de fleste restauranter. Og når
sulten melder sig, så, er der nok at vælge
imellem: lokale, mexicanske, japanske, franske,
italienske, spanske og kinesiske.
|
| |
Dag
4 |
| |
I
flyver fra Quito til Lago Agrio, en tur på
35 minuter. I bliver hentet i lufthavnen og
kører i 3 timer før I ankommer
til El Puente – indgangen til Cuyabeno.
Undervejs stopper I og får serveret
en let frokost og lidt at drikke. Husk at
I ved indgangen skal betale entrée
på USD 20, og at de skal betales i kontanter.
Cuyabeno
er et over 6,000 kvadrat kilometer stort reservat
– hvor regnskoven får lov til
at være i fred. Her er laguner, floder
og oversvømmede skove. Her er over
12,000 plantearter. Her er over 580 fuglearter.
Her er aber, anakondaer, tapir og piratfisk.
Området er også hjem for indianerfolkene
Siona, Secoya og Cofan.
Læs
mere om Cuyabeno og de ting skal se.
Fra
indgangen går turen videre med kano
– 2 ½ time før I ankommer
til Samona Camp, hvor I skal bo de næste
4 nætter. I skal bo under lidt primitive
men hyggelige forhold. I får jeres egen
træhytte, hvor I sover under myggenet
– det er næsten som at sove faktisk
midt i jungelen – med alle dens lyde
og lugte. Spændende…
Samona
Camp
Opholdet
i Samona Camp er med fuldpension – og
I behøver ikke være bange for
at få serveret orme og andet godt. Der
bliver lavet dejlig frisk mad til jer 3 gange
om dagen, så der er ingen risiko for
at I går sultne I seng. Husk at sige
til agenten hvis I er vegetarer eller har
andre specielle behov. Der er mulighed for
at købe vin, øl og sodavand
– men derudover skal I have alt med
i bagagen. Se
jeres huskeliste her.
|
| |
Dag
5 |
| |
Efter
morgenmaden skal I ud på en trekking tur.
Gennem junglen med en guide som ved alt om planter
og dyr. Hvad man dog ikke lærer!
I
kommer tilbage til campen og spiser frokost,
og om eftermiddagen tager I på en dejlig
tur ned af floden med kano. |
| |
Dag
6 |
| |
Med
traditionel kano ud på Laguna del Caiman
– vand og træer – bare så
flot! Efter frokost en vandretur og senere er
der mulighed for at bade til en flot solnedgang
i Laguna Grande. |
| |
Dag
7 |
| |
Et
besøg til Tarapuy Siona indianerne, hvor
I ser og lærer om dette traditionelle
folkefærd. Om eftermiddagen skal I ud
og fange piratfisk – men pas på,
de bider!! Efter mørkets frembrud er
der mulighed for at fange noget lidt større
– I skal nemlig på alligator jagt. |
| |
Dag
8 |
| |
Før
morgenmaden kan I komme ud og kigge på
fugle. Efter morgenmaden, går turen
op af floden til El Puente, hvor bilen tager
jer til lufthavnen i Lago Agri. Efter en kort
flyvetur lander I tilbage i den moderne verden
og bliver kørt hen til Hotel Fuente
de Piedra. |
| |
Dag
9 |
| |
En
dag til med sightseeing i Quito, eller måske
en udflugt?
Hvad
med at stå med en fod på den nordlige
halvkugle og en på den sydlige? Det
kan I gøre i La Mitad del Mundo eller
Midten af Verden, eller som vi alle kender
det: Ækvator. Midten af Verden ligger
nær landsbyen San Antonio ca. 22 km.
nord for Quito, og der er let at tage til:
der er masser af busser eller I kan tage en
taxa. Herfra kan I også besøge
den uddøde Pululahua vulkan –
hvor der på bunden af det 400 meter
dybe og 5 km lange krater ligger grønne
frodige marker.
Har
I lyst til at se et ægte indisk marked,
så tag med bussen til byen Sangolqui
ca. 20 km. fra Quito. Søndag morgen
er turen bestemt umagen værd. Lidt længere
væk, en 2-3 timers bustur fra Quito,
ligger byen Otavalo, hvor der hver lørdag
er et fascinerende marked med alt lige fra
mad, håndværk, tøj og dyr.
Hvis I er interesserede
i vævninger, tæpper, vægtæpper
og sweatere så er der her, det foregår.
Byen har også et interessant museum.
Videre fra Otavalo kan man tage på ture
til egnens mange søer, fx Cuicocha
vulkanen hvis krater er fyldt med vand.
Tag
selv på disse ture eller bed vores agent
i Equador om at arrangere dem for jer.
|
| |
Dag
10 |
| |
I
dag skal I sydpå. Få hotellet
til at hente en taxa til jer efter morgenmaden
og så afsted til Quito’s store
busstation, hvor I skal med bussen til Banos.
Taxaen koster ca. 3 dollars og busbilletten
ca.4 dollars. Der er mange busser, og de går
hele tiden. Vælger I at køre
med bil til Banos, har I på vejen mulighed
for at besøge Cotopaxi: landets næsthøjeste
vulkan – 5879 meter med sne på
toppen.
Tillæg
for privat bil fra Quito til Banos kr. 350,-
pr. person, hvis i ønsker et stop ved Cotopaxi
national park så koster det kr. 615,- pr.
person. ( + 10 USD i entre). Turen op igennem
parken med guide tager ca. 3-4 timer. Der
er koldt der oppe, så medbring varmt tøj.
Turen slutter i 4800m over havets overflade.
Efter
en 3-4 timer kommer I frem til Banos –
en lille charmerende by med en idyllisk beliggenhed
og et super klima. Når I stiger af bussen,
kan I faktisk godt gå hen til hotellet,
det ligger meget tæt ved. I kan også
tage en taxa, hvis I har lidt meget bagage.
I
skal bo på La Floresta, et dejligt hotel
med egen have.
La
Floresta
www.lafloresta.banios.com
Hvis
i virkelig vil forkæle jer selv så har Lotte
fundet dette sprit nye sted Hotel Samari spa
resort. Hotellet er er bygget med gamle materialler
alá 1800 talet og er helt utroligt smuk indrettet,
alt er gennemført ned til mindste detalje.
Hotellet ligger ca. 1 km uden for Banos. Pris
for opgradering til dette paradis er kr. 667,- pr. person.
www.samarispa.com
Hotellet
tilbyder forskeligge former for massage, spa
og meget andet godt. Hvad med et dampbad alá
1800.
Brug
eftermiddagen på at gå lidt rundt i byen og
besøg det, som byen er kendt for, nemlig de
varme kilder. Nyd et langt udendørs bad i
både varmt og kold vand med udsigt over bjergene.
Har
I god tid og trænger til en rigtig god kop
kaffe eller en dansk grovbolle, så kik ind
på Café Ali Cumba. Det er den grønne bygning
midt i Parque Central. Ejeren er dansk og hedder Vibeke, hun vil med glæde fortælle jer alt om Banos. Hvis i medbringer en pose salt lakrids, så kan i bytte den mod en god kop kaffe.
Aftenen
kan tilbringes i en af de mange restauranter,
hvor I kan prøve Eucadors national ret: ”Grillet
Marsvin”. Smager ganske godt, næsten som kylling.
Eller hvis det ikke frister så den hjemmelavet
karamel som de laver i hele byen.
|
| |
Dag
11 |
| |
Stå
tidligt op og tag ud til Piscina El Salado
et par km uden for byen. Her kan du hoppe
fra brandvarme bade til at stå under
et iskoldt vandfald. Der er åbent fra
5-tiden om morgenen – så det er
bare om at komme ud af fjerene.
Senere
kan I tage en tur rundt i det flotte landskab
til fods, på cykel eller på hesteryg
og der er også muligheder for river-rafting.
Senest
ved 16-tiden skal I begynde turen videre fra
Banos. I skal med bussen til Riobamba, en
tur som koster 2 dollars og tager ca. 1 ½
time. Turen er utrolig flot, gennem høje
bjergpas med imponerende udsigter over vulkaner
og landskabet.
Når
I kommer frem til busstationen i Riobamba,
så tag en taxa til hotellet (ca. 3 dollars).
Hotel
Rionbamba inn
Carabobo 23-20 Riobamba
|
| |
Dag
12 |
| |
Tidligt op og hen til togstationen, hvor et af turens højdepunkter begynder. I skal med toget kl. 7:00, men I skal være der senest en halv time før. Hvis i vil være sikker på at få en plads på taget, skal i komme i ekstra god tid (bedst at være der kl. 06:00). Togbilletten får I på hotellet. Vær dog opmærsom på at toget en gang i mellem bliver aflyst eller turen forkortet af pga. jordskred. Sker det så bliver der sørget for anden transport.
El
Nariz del Diablo, djævelens næse,
hedder den næsten 120 km lange togtur,
som I nu skal ud på. Det starter meget
fredsommeligt, men på den sidste strækning
skal toget ned af en meget meget stejl klippevæg,
som med lidt god vilje kan siges at ligne
en næse. Toget kører zig-zag
og kommer på en ganske kort strækning
800 meter tættere på havets overflade…
Turen
ned gennem bjergene, over kløfter og
gennem tunneler skal naturligvis foregår
siddende på togets tag!
Toget
fra Riobamba til Alausi kører kun ons,
fre og søndag. I skal være opmærksom
på at første gang toget standser
i Alausi, skal i IKKE stå af. I blver
siddende og forsætter til El Nariz Del
Diablo, derefter tilbage til Alausi.
Først
på eftermiddagen kommer I til Alausi
– hvor I nok trænger til en god
frokost og måske en lille opstrammer.
Derefter
går turen videre – med bussen
til Cuenca (3 dollars). Busstationen ligger
tæt ved togstationen, så I kan
bare gå derhen. Skulle der ikke være
en bus lige med det samme, så tag en
taxa (ca. 3 dollars) hen til highway Panamericana
og find en bus der.
Tager
I fra Alausi til Cuenca med privat bil, får
I på vejen mulighed for at besøge
Ingapirca – de mest berømte inka
ruiner i Equador. I skal selv aftale pris
med chaufføren for at stoppe ved Ingapirca.
Når
I kommer frem til Cuenca, skal I tage en taxa
(ca. 3 dollars) hen til det centralt beliggende:
Hotel Victoria
Calle Larga 6-93 y Borrero
Cuenca
(593-7) 2830064
I
kan også vælge at bo på
hotel Mansion, et helt fantastisk hotel
http://www.mansionalcazar.com/
- spørg rejsekonsulent om pris.
|
| |
Dag
13-14 |
| |
Cuenca
er en af de kønneste byer i Ecuador.
Bygninger fra kolonitiden, farvestrålende
markeder, smalle brostensbelagte gader, kirker,
parker, pladser og museer. Et meget smuk og
dejligt sted. Udover selve byen, så
er der mulighed for flere forskellige udflugter.
Parque
Nacional Cajas er en national park som ligger
ca. 30 km vest for byen. Her findes mere end
200 søer beliggende i et flot men barskt
naturområde. Det er et perfekt sted
at opleve både natur og dyreliv. Gå
en lang tur, nyd naturen og kig på det
rige fugleliv. Der er både hjorte, bjørne,
pumaer og tapir i parken og der er masser
af fisk – som det er tilladt at fange.
Gualaceo
og Chordeleg er to landsbyer, som begge ligger
en 25-30 km fra Cuenca. Her finder I fantastiske
markeder med smykker, broderier, sweatere,
håndværk og selvfølgelig
de karakteristiske panamahatte.
|
| |
Dag
15 |
| |
I
dag skal I videre til Guayaquil. Bed hotellet
om at finde en taxa til jer (3 dollars) og
tag hen til busstationen. I skal nok tage
afsted senest lige efter frokost, for turen
til Guayaquil kan tage op til 6 timer. Billetten
koster 6 dollars. Har I ikke lyst til at tage
denne tur på asfalt, så er det
muligt at flyve. Pris for fly i stedet for
bus er kr. 450,- pr. person.
I
Guayaquil tager I en taxa hen til det centralt
beliggende:
Hotel
Las Peñas - Guayaquil


Hvis
I vil have lidt mere komfort kan I vælge
det smukke Hotel la Fontana. Prisen for en
opgradering til dette dejlige hotel er kr.
98,- pr. person pr. dag.
Hotel
La Fontana
Guayaquil
er en moderne havneby ved Stillehavets og
Rio Guayas kyster. Gå en tur hen af Malecon
2000 - en 2,5 km. lang imponerede flot promenade,
som strækker sig langs Rio Guayas. Med udsigt
over vandet kommer I forbi både gamle og moderne
bygninger, monumenter og statuer samt markeder,
butikscentrer, museer, biografer, restauranter
og barer.
I
bliver også nødt til at gå op af trapperne
på Cerro Santa Ana bakken. Her kommer I igennem
et charmerende lille kvarter med små
farvestrålende huse, kunstbutikker, caféer
og barer. Når I kommer op på toppen, belønnes
I med et fantastisk panorama over hele byen
og floden – en udsigt der bør ses i både dagslys
og mørke. I kan også besøge fyrtårnet og Fortin
del Cerro, et fort, som engang brugte kanoner
til at forsvare byen imod fjender fra søsiden.
Når
sulten melder sig, kan I tage en bus eller
taxa hen til forstaden Urdesa – det
er her I finder det bedste lokale køkken.
|
| |
Dag
16 |
| |
I
bliver hentet på hotellet og kørt
til lufthavnen, hvorfra I flyver til Galapagos.
Efter
et par timer lander I på Baltra, hvor
I skal huske at betale USD 100 i nationalparksafgift.
I bliver hentet i lufthavnen og vil blive
kørt videre til Puerto Ayora på
øens sydkyst.
I
bor på Hotel Fernandina, et centralt
beliggende hyggeligt familiehotel med øens
bedste swimmingpool og en god restaurant.
Hotel
Fernandina - Puerto Ayora

I
kan evt. opgradere til Hotel sol y mar www.hotelsolymar.com.ec
for
+ kr. 400,- pr. nat pr. person. Dette er et
af de mest centrale i byen. Men udsigt over
bugten.
Så
sandt som der er sagt, der er intet sted på
jordkloden som Galapagos øerne. Den vulkanske
øgruppen i Stillehavet, med sine mange vegetationszoner,
importerede planteliv og unikke dyreliv til
lands og til vands er en verden i sig selv.
Tag
en vandretur rundt i byen eller lej en cykel.
Kombiner lidt sightseeing i byen med et besøg
på Sal y Limon – en populær
bar som serverer øens bedste Caipirinhas.
Eller hvis I har lyst til en strandtur, så
er det også nemt at ordne. Tag fx til
Tortuga Bay – en idyllisk bugt ca. 3
km syd for byen, hvor I bortset fra den hvide
strande finder leguaner, hajer, krabber og
mange forskellige fugle. Gå derhen ad
de små stier eller tag en panga –
en lille båd. Området omkring
Tortuga bay er et af de eneste steder i kan
gå på opdagelse uden guide, men
husk drikkevand.
Til
aftensmaden bliver det svært at bestemme
sig for hvad der skal prøves først:
krebs, skaldyr, fisk i alt for mange varianter.
Og det hele er meget dyrt. Næsten samme
priser som i Danmark.
|
| |
Dag
17-19 |
| |
Der
mangler ikke faciliteter til at udforske dette
helt specielle mikrokosmos. I kan vandre,
I kan ride, I kan cykle. Eller er det havet
der trækker, så er der ikke noget
der skal forhindrer jer i at svømme,
snorkle og dykke.
Et helt klart must er et besøg til
Charles Darwin forskningscenteret, som ligger
en 20 minutters gåtur nordøst
for byen. Centret blev grundlagt i 1959, og
indeholder både et informationscenter
og et museum, som fortæller om øgruppens
unikke natur og arbejdet med at bevare den.
Der er også et udrugecentre hvor I kan
se både nyfødte skildpadder og
deres forældre.
Flere
skildpadder kan I se i deres naturlige omgivelser
i El Chato Tortoise Reserve, som kan besøges
fx på hesteryg fra byen Santa Rosa midt
på øen.
Eller
tag en tur ind til Santa Cruz´ højland,
en nationalpark nord for Puerto Ayora. Her
finder I vulkaner og udsigter, og I har brug
for en guide til at vise jer vej gennem de
fantastiske landskaber forbi kratere, omgivet
af forskelligartet natur og dyreliv. Hvis
I ikke lider af klaustrofobi, så prøv
at klatre en tur gennem den mere end 1 kilometer
lange, lava skabte grotte, som også
findes oppe i højlandet.
Har
I lyst til lidt stærkere havluft, så
tag en bådtur til en eller flere af
de mange strande, bugter, laguner, mangrover
eller omkringliggende øer. Dykning,
snorkling, vandreture op af klippesider og
vulkaner.
Det
hele kan arrangeres gennem personalet på
Hotel Fernandina. Udflugter koster mellem
20 og 70 USD.
|
| |
Dag
20 |
| |
Så
begynder turen hjemover. I køres fra
hotellet til lufthavnen Husk at I endelig
ikke må tage så meget som en lillebitte
sten eller koral med hjem – der bliver
checket i lufthavnen.
Fly
fra Baltra kl. 10.30 eller 12.30 til Guayaquil.
I lufthavnen bliver I hentet og kørt
til jeres hotel. |
| |
Dag
21 |
| |
Tidligt
af sted til lufthavnen, da I skal med flyet
allerede kl. 07.10 om morgenen. Efter stop
i Amsterdam videre til København.
Husk
også at bekræfte jeres flybilletter
ca. 72 timer før afrejse hos det flyselskab,
I skal rejse med. |
| |
Dag
22 |
| |
Efter
en utrolig oplevelse i Ecuador, ankommer I til
København kl. 09.00. |
|
|
|
Lidt
vigtig praktisk information
Pas og visum:
Bemærk, at vi ved booking af denne rejse skal have oplyst pasnummer, fødselsdato
og nationalitet på alle rejsedeltagere. Der er på nuværende
tidspunkt intet krav om visum til Ecuador på rejser af mindre end 3 måneders
varighed for danske statsborgere. Vær dog opmærksom på, at
jeres pas skal være gyldige min. 6 måneder ud over opholdet. Klik
her for mere information.
Vaccinationer:
Vaccinationer er en meget personlig sag - mange vælger slet ikke at få
nogen. Der er intet krav til vaccinationer for rejsene til Ecuador. Ønsker
du at blive vaccineret, så henviser vi til Rejseklinikken.
Valuta:
Mange hoteller, restauranter og turarrangører i de større byer
accepterer kredit kort, men nogle steder imod et gebyr på helt op til
8-10% af købesummen. Der finder hæveautomater I Quito, Guayaquil,
Cuenca, Galapagos. På krydstogterne, tages der IKKE imod kreditkort. Bemærk,
at Ecuadors valuta er USD. Vi anbefaler at tage kontanter med.
Vejret:
Klik her
for at læse om vejret i Ecuador.
Rejsebestemmelser:
Klik her for at læse
vores rejsebestemmelser
Vil
I gerne rejse med os igen? Det håber vi selvfølgelig, så giv
os jeres e-mail adresse, og I vil modtage vores nyhedsbreve
med gode tilbud
Tilmeld
vores service
|
|