Galapagosøerne

(Officielt navn: Archipiélago de Colóner) består af 19 vulkanske øer, der ligger spredt over Ækvator i Stillehavet 972 km vest for Ecuador, som de tilhører. Navnet kommer fra det spanske ord Galapago som betyder landskildpadde, og som henviser til de store Galapagos-landskildpadder, som lever på øerne. Øerne er især kendt for deres helt unikke fauna, som bl.a. bidrog til, at naturhistorikeren Charles Darwin kunne udarbejde sine teorier om arternes oprindelse, da flere fuglearter og Galapagos-skildpadderne er forskellige på de forskellige øer. Galapagosøerne blev i 1978 optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og i 2001 blev yderligere maritime reservater optaget på listen.

Øerne er mellem 1 million og 3 millioner år gamle.

Den første europæer, som besøgte Galapagosøerne i 1535, var biskoppen af Panama, Tomás de Berlanga, hvis skib kom ud af kurs under en rejse fra Panama til Peru. I mange år var øerne base for hvalfangere og pirater, som brugte dem til beskyttelse og for at få forsyninger af drikkevand og kød, ofte i form af de store Galapagos-skildpadder. I 1832 kom øerne under Ecuador, men de forblev stadigvæk ubeboede i mange år. Senere i året 1835, trehundrede år efter at øerne blev opdaget af Tomás de Belanga, besøgte Charles Darwin dem, og under hans 4 uger lange ophold indsamlede han en mængde biologiske prøver. Øerne blev officielt nationalpark i 1959.

Øgruppen består af 16 større øer, 10 små øer og 8 klippeskær. Der er ca. 23.000 indbyggere, som bor på 5 af øerne og hovedsagelig i 3 byer. Galapágosøerne er en provins i Ecuador og har status som nationalpark.

Den største og mest vulkansk aktive ø på Galapagos er øen Isabella, som kan nåes direkte fra øen Santa Cruz, med båd fra Puerto. Puerto Villamil, Isabella's største by er en meget blødere version af Puerto Ayora og den mest populære havn efter Puerto Ayora at hænge ud i en hængekøje og se boobies flyve over en. Byens strand er en spektakulær to kilometer lang strand, med, silkeblødt ben-farvet sand, svajende palmer de helt rigtige steder.

Hvad skal man se på Galapagos?

Isla Santa Cruz (Indefatigable Island): 

Las Bachas: Disse to små strande på øen Santa Cruz ligger vest for Black Turtle Cove. Sandet på strandene består af nedbrudte (pulveriserede) koraller, og er derfor hvidt og blødt, hvilket bevirker at hav skildpadderne ynder at lave reder på dette sted. Bag den ene af strandene er der en lille lagune med brakvand, her er det lejlighedsvis muligt at se flamingoer og andre strandfugle, som for eksempel sorthalsede (amerikanske) stylteløbere og amerikanske spover. Den anden strand er længere, og den har to gamle pramme der blev efterladt under anden verdenskrig, da USA anvendte Baltra øen som strategisk støttepunkt, for at forsvare Panama kanalen. Metallet på prammene er rustent og skarpt, så det er ikke noget godt sted at svømme. Black Turtle Cove er en mangrove hvor der ses mange af de fantastiske fregatfugle i træerne. Rundt mellem klipperne ses hejrer, brune noddy'er og mange andre fugle. Vandet er utroligt klart og det forholdsvis let at få øje på mange forskellige fisk, blandt andet hvidnæsede hajer, rokker, og naturligvis er der også store skildpadder.

Caleta Tortuga: Er et interessant sted at besøge. En panga (fladbundet båd) tur vil bringe dig rundt på den smukke lagune, som er omkranset af en frodig mangrove. Vi kan forvente at se skildpadder, rokker, hajer, blåfodede suler, maskesuler, havmåger etc. på dette sted.

Fundación Charles Darwin (Charles Darwin Stiftelsen): Selv om langt de fleste besøgende på Galapagos øerne kommer for at se og opleve naturens vidundere, så er det også interessant at erfare noget om hvordan øerne beskyttes og bevares. Blandt de væsentligste attraktioner er Nationalparkens informationscenter, Van Staelen udstillingshallen, udklæknings og opdræts centret for unge skildpadder, samt voksne Galapagos skildpadder i fangenskab. Du kan også se ensomme George, den sidste levende skildpadde af sin art, stammende fra øen Pinta. Pinta er en af tre småøer i den nordlige del af Galapagos, hvor til der ikke er adgang for turister.

Højlandet på øen Santa Cruz: Stien der fører til højlandet starter ved Bellavista, og går gennem et landbrugsområde, nær ved grænsen til nationalparken, videre gennem Miconia zonen, 6-900 meters højde over havet. Miconia er en busk der kan blive cirka 3-4 meter høj. Den er let genkendelig på grund af sit gul - røde skær. Stien fortsætter til Fern-Sedge (Pampa) zonen, fra 900 meter og op, området har ikke egentlige træer eller buske, men Galapagos Fern (bregner), mos og liverworts er almindelige. I klart vejr, hvilket er uforudsigeligt, byder området på et vidunderligt bølgende bakkelandskab med døde vulkantoppe, dækket af græs og frodigt grønt hele året rundt.

Isla Plazas (Plazas Island): 

Er to små øer der ligger i kort afstand fra øen Santa Cruz østkyst. Den usædvanlige vegetation og øernes beliggenhed danner et interessant landskab, hvor Galapagos flora og fauna fremhæves. Måske endnu mere, den lille størrelse til trods, fordi nogle af øernes mest interessante og enestående arter findes her. Det er også muligt at garantere, at du vil se land leguaner der ofte ligger i skyggen af kaktus. Reder med Svale-hale måger på de, mod syd vendende, rå klipper ses normalt sammen med forskellige arter af søfugle. Den beskyttede klippekyst er yndlings opholdssted for en stor koloni af støjende søløver.
Den største attraktion på Plazas øerne er land leguanerne, søløverne og de svale-halede måger. Der kan også ses gulhalede muller. tropeskråper, rødnæbede tropikfugle, fregatfugle og brune pelikaner flyver hen over klipperne.

Isla Santa Fe (Barrington Island):

Den lille bugt på øens nordøst side er en særdeles smuk ankerplads. Fra stranden udgår de to stier. Den ene fører op til et udsigtspunkt, hvor det er muligt at finde leguaner, hvilket er begrænset til øen. Den anden sti er nær selve stranden og det er en kort cirkelformet sti, hvor det også er muligt at se leguaner. Det er bedst tidligt om morgenen eller om eftermiddagen hvor solen står lavt på himmelen. Interessant er også den udsædvanlige skov af høje kaktus. 

Isla Española (Hood Island): 

Punta Suárez: Dette klippefyldte stykke land er hjemsted for en af de mest imponerende og varierede kolonier af søfugle i Galapagos. Langs den sydlige strandbred, med høje klipper der rejser sig op af havet, giver besøgende et spektakulært syn flaksende fugle og blæserhullet, et sted hvor vandet står 20 - 25 meter op i luften, afhængig af dønningernes intensitet.
Bahía Gardner (Gardner Bay): Denne bugt, på øens nordøstlige kyst, byder på en perfekt strand til afslapning, svømning og gode muligheder for at se søløver.

Isla Santa Maria eller Isla Floreana (Charles Island):

Punta Cormoran. Dette sted, på øens nordspids, har en af største og bedste laguner med flamingoer i Galapagos. Det ligger mellem to hårde kegler, som giver området en speciel atmosfære. Forskellige arter af landfugle kan ses sammen med flamingoerne. Det mest almindelige er stylteløbere, hvidplettede spidsænder og andre trækfugle. Det er et helt unikt område grundet plantelivet som er begrænset til dette område. De to meget forskellige strande, den ene er grøn på grund af sandets meget højt indhold af olivenfarvede krystaller. Den anden består af melet sand dannet af nedbrudte koraller.

Bahía de los Correos (Post Office Bay - Postkontor bugten): Historisk set er dette stedet hvor et hvalfangerskib, en gang i 1800 tallet, anbragte en trætønde. Tønden har siden været anvendt som postkontor af søfolk og turister. Ideen er den at man lægger sin egen post i tønden. Samtidig ser man efter om der post til nogen hjemme hvor man bor, er der det, ja så tager man posten med hjem til dem. Bortset fra stedets funktion som postkontor så var det også landingssted for de første kolonister. 

Isla Bartolomé (Bartholomew Island): 

Er en lille ø der ligger i Bahía Sullivan (en bugt), ud for Isla Santiago. Der to besøgssteder på øen Isla Bartolomé. På det ene af disse er muligt at klatre op til øens højeste punkt, hvor fra der er udsigt til et varieret landskab med vulkanske formationer, skumsprøjt og hårde klippe kegler, lave strømme og lava rør. Dette månelignende landskab fremstår som et af øgruppens mest fantastiske panoramaer. På øens modsatte side er det tilladt at svømme og snorkle fra en smuk strand, eller du kan passere over landtangen til en anden strand, som vender mod syd. Her er svømning forbudt. Mange farvede fisk, og sommetider pingviner, kan ses ved foden af den tinde formede klippe, som dominerer Bartolomés landskab.

Bahía Sullivan (Sullivan Bay - Sullivan bugten): Stedet her giver dig mulighed for at se et forholdsvis nyt lava spor, kun cirka 100 år gammelt. Østsiden af Bartolomé er kendt for sit golde vulkanske landskab, domineret af sorte tyktflydende lavastrømme af nyere dato. På lavaens overflade er det muligt at se nogle træer der er ført ned med lavastrømmen. Det er også interessant hvordan hvid snerre, plante art, er begyndt at danne kolonier i sprækkerne i lavaen.

Isla Santiago eller Isla San Salvador (James Island):

Egas Port (havn): Ligger på vest siden af øen Santiago. Stedet er mærket kraftigt af aktiviteterne i forbindelse med saltmine driften i 1960'erne. samt et stort antal indførte dyr, især geder der har udøvet store skader på vegetationen. Men alligevel byder stedet de besøgende på megen skønhed og ting af videnskabelig interesse.

Isla Rábida (Jervís Island):
Øen her en stærkt iøjefaldende mørkerød farve på grund lavaens høje indhold af jern og dettes oxidering. Bag stranden er der en smuk saltvandslagune, hvor hvidkindede spidsænder er et smukt syn fra de sydøstlige klipper.

Isla Seymour Norte (North Seymour Island): 

Er en lille ø, beliggende nord for øen Baltra. Det er en flad og lavtliggende ø, skabt som følge af lava formation der har hævet sig. Vegetationen er mest lav og buskagtig, og tilholdssted for den største koloni af fregat fugle i Galapagos. Der er også mange blåfodede suler som ligger på rede fra maj til november, og langs stranden er den en stor koloni af legesyge søløver.

Isla Genovesa (Tower Island):

Hovedattraktionen er Prins Philips trappetrin. Stedet er del af en smal landtange der omkranser den østlige del af Bahía Darwin (Darwin Bay, bugten) Det er et fortrinligt sted at observere forskellige søfugle fra. Hvis du klatrer ca. 25 meter højere op kommer du op på en lava platform, hvor maskesuler, rødfodede suler og fregatfugle har deres reder. Stien krydser et område med tør 'Palo Santo,' en typisk vækst på øen, (Burserea graveolens, hellig plante, træart med sødligt duft af kokos, oprindelsesland Peru. Planten sælges og anvendes som en form for røgelse). 

Isla San Cristóbal (Chatham Island):

Øen er med sine 215 kvadrat kilometer, Galapagos femte største ø. Den er cirka 30 kilometer lang og 16 kilometer bred, med et højeste punkt på 2.395 meter. Den består af et antal helt uddøde vulkaner. Der er en lille sø, som giver ferskvand, kaldet El Junco nær toppen af øen. San Cristóbal er den eneste af øerne der har permanent ferskvand og øen blev derfor beboet meget tidligt i øernes historie. San Cristóbal var sæde for øernes guvernør, da Darwin for første gang besøgte øerne i 1835. Puerto Baquerizo Moreno er Galapagos administrative hovedstad og har cirka 3.000 indbyggere. En del er ansat i turist industrien, men hovedparten arbejder i fiskeindustrien, der foregår i mindre skala. Der er også en Ecuadoriansk flådebase i byen. Der er flyforbindelser mellem lufthavnen i Puerto Baquerizo og fastlandet, men de fleste besøgende lander på Baltra. Byen El Progresso har cirka 500 indbyggere. I midten af 1800 tallet havde byen en straffekoloni for fanger fra Ecuador. Kolonien blev senere overtaget af Manuel Cobos. Han anvendte fangerne som slavearbejdere, som senere myrdede Cobos under en opstand.

Cerro Brujo: er et imponerende geologisk område, med eroderede hårde kegler der tjener som hvilested for brune pelikaner, suler og måger. Stranden med det hvide koralsand, smuk og idyllisk, er velegnet til solbadning og svømning. Bag strande er der en lagune med brakvand, hvor almindelige ryler, ænder, hejrer og andre søfugle holder til.