Til forsiden

Rejser og priser
Destinationer
Visum og pas
Vejret
Vaccination
Udflugter
Billedbog
Turistministeriet
Hvad siger kunderne

Bestilling
Betingelser
Kontakt os

Destinationer

Burma har været et stort samtale emne i lang tid og alle har hver deres mening. Hos C&C Travel mener vi stadig det er et fantastisk land, som har en masse at byde på? Se stederne på interaktivt kort, ved at klikke her.

Yangon

Yangoon

Yangon er Myanmars største by og ligger der, hvor Yangon og Bago floderne løber sammen. Byen bærer tydeligt præg af at have været under britisk kolonistyre, og det siges endda, at det er den by i sydøst Asien, der har det største antal bygninger fra den britiske kolonitid. Byens vartegn er imidlertid den mere end 2000 år gamle Shwedagon Pagoda, hvis 109 meter høje gyldne tårn er et imponerende syn. I Yangon kan Du slentre langs brede gader, slappe af i en af parkerne eller besøge bazarens små snørklede stæder.

Mandalay

Mandalay

I 1857 besluttede Kong Mindon at bygge en ’gylden’ by. Resultatet blev Mandalay. Byen var Myanmars sidste kongelige hovedstad indtil den i 1886 blev erobret af briterne, og den betragtes stadig som landets kulturelle hovedstad. Her er både små og store museer, masser af templer og pagoder og historiske mindemærker. De største seværdigheder er det originale Shwenandaw Kyaung palads, bymuren, det genopbyggede Royal Palace, verdens længste teakbro og ikke mindst Kuthodaw Pagoda, hvor Buddhas lære er nedfældet på 729 marmorplader, der hver især står i sit eget lille tempel.

Bagan

Bagan

Bagan havde sin storhedstid fra år 1056 og de næste 200 år. I denne periode blev der bygget over 13.000 templer, pagoder og klostre i byen og Bagan blev et berømt center for buddhistisk lære, som munke valfartede til fra store dele af Sydøstasien. Senere blev byen forladt, og oversvømmelser og jordskælv har også gjort sit til, at mange af de skønne bygninger er forsvundet. Dog findes der stadigvæk over 2.200 religiøse bygningsværker i Bagan, som alle ligger indenfor et ca. 25 x 25 kms store område. Når Du går rundt i Bagan tidligt om morgenen, møder Du lange kolonner af munke. De safranfarvede dragter, de gyldne bygninger, bjergene i baggrunden – det bliver simpelthen ikke smukkere, og Du kan ikke undgå at føle dig helt ophøjet og respektfuld.

Kalaw

Kalaw

Kalaw er en lille kølig bjergby i 1.300 meters højde. Stedet var populært hos den britiske kolonimagt pga. det skønne klima. Her er meget smukt - bjerge, nåletræer og små oprindelige landsbyer. Men der er ikke så meget at lave andet end at vandre, så Du skal have et par rigtig gode sko med.

Inle

Inle

Inle Lake er Myanmars næststørste sø og ligger i bjergene i den centrale del af landet. Det er en ferskvandssø, fuld af fisk og med smukke omgivelser. Folk her lever af søen. De fisker selvfølgelig, men de dyrker også frugter og grøntsager på små flydende øer. Handel foregår også på vandet, på flydende markeder, hvor både sælgere og købere kommer sejlende i deres små både. I Inle Lake findes et af Myanmars vigtigste templer, Paungdawoo Pagoda, der blev bygger i år 1.500 og et gammelt kloster bygget helt i teaktræ.

Ngpali Beach

Ngpali Beach

Ngapali Beach er en ca. 3 kms lang strand med blødt hvidt sand og mange kokospalmer. Vandet er helt klart og roligt, og der er ingen larmende turister, sælgere eller andet hurlumhej. Her kan Du virkelig slappe af og bare nyde de skønne omgivelser. Du kan også leje en cykel og køre hen til en af de små landsbyer, der ligger langs kysten. Se her hvordan fiskerne fanger og tørrer deres fisk og rejer.

Pathein

Pathein

Pathein ligger ca. 200 kms vest for Yangon. Det er en havneby, og på et lille døgn kan Du sejle hertil fra Yangon. Pathein er meget kendt for sine håndværksarbejde, først og fremmest krukker og håndmalede paraplyer. Byen har en flot Pagoda, der blev bygget af en muslimsk prinsesses 3 elskere! Hvert år i maj afholdes der en stor festival her.