Til forsiden

Rejser og priser
Destinationer
Hoteller
Visum og pas
Vejret
Udflugtspakker
Hvad siger kunderne
Vaccination
Agent kontor
Billedbog

Bestilling
Betingelser
Kontakt os

Destinationer

Brasilien er et fantastisk land med muligheder for stortset alle. Oplev smukke Rio de Janeiro eller hvad med en masse strandsjov på Buzios Beach? Se stederne på interaktivt kort, ved at klikke her.

Rio de Janeiro

Rio de Janeiro

Rio de Janeiro er med de næsten seks millioner cariocas, som beboerne kaldes, en af verdens mest befolkede byer. Carioca'erne er indbegrebet af det uformelle, venlige temperament, som man forbinder med alle brasilianere. Deres positive livssyn kommer måske af, at de bor et sted, som mange mennesker drømmer om. Et sted, hvor nogle af verdens flotteste strande kun er et stenkast væk.

Der er som regel en historie bag ethvert navn, og Rio de Janeiro er ingen undtagelse. I 1502 rejste portugisiske opdagelsesrejsende til Brasilien. Deres mission var at bevise, at landet, som Pedro Alvares Cabral påstod, at han havde fundet. Faktisk fandt han det ved et uheld, da han var på en ekspedition til Indien og farede vild... Men det er en anden historie.

De portugisiske opdagelsesrejsende troede på deres tur i januar (Janeiro på portugisisk), at de havde fundet udmundingen til en flod (Rio). Det viste sig, at det ikke var en flod, men derimod en bugt, der den dag idag er kendt som Guanabara. Byen, der lå ud for bugten kaldte de naturligvis "Rio de Janeiro". Navnet er siden forblevet uændret. De indfødte selv kalder byen for "a cidade maravilhosa", som betyder den eventyrlige by.

Buzios

Buzios

Under 200 km fra Rio de Janeiro ligger feriestedet Buzios. Buzios var en lille fiskerby, der blev berømt efter at Brigit Bardot gjorde den kendt for sine mange flotte strande og bugte. Der bor kun omkring 20.000 mennesker i Buzios, og husene er primært sommerhuse. Buzios er en ren ferieby!

Der er over 20 strande i Buzios, og er man til bådture i flotte omgivelser, er dette stedet.

Buzios har også et meget aktivt natteliv med diverse shows, natklubber, fester, restauranter og barer. Der findes lidt for enhver smag. Centrum er Rua das Pedras, som er en meget charmerende gade, hvor det er almindeligt at løbe ind i berømtheder. Her hører man folk tale sprog fra hele verden.

Alt i alt er Buzios Brasiliens ferieby, hvor der altid er liv og glade dage...

Iguazu

Iguazu

Rejser man til Sydamerika er det næsten et "must" at se de meget berømte og fantastiske Iguazu-vandfald. Disse vandfald ligger på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Utrolig store mængder vand vælter ned over disse klippekanterne. Lyden fra disse vandfald kan høres mange km væk, og trykket er så stort, at de fleste besøgende har regnfrakker på for at ikke at blive driv-våde af det enorme sprøjt, som valdfaldene giver.

Iguazu Falls er mest fantastiske i regnsæsonen i november, hvor trykket er størst. Det er mindre i resten af året, og i 1978 udtørede vandfaldene fuldstændig i 28 dage. Men som regel kan man godt regne med, at der er godt gang i de berømte vandfald...

Navnet "Iguazu" betyder "store vande" på det lokale indianske sprog. Ifølge legenden blev de store vandfald skabt i et raserianfald af Iguazu-flodens gud. Han boede i et vildt og voldsomt område kaldet Garganta do Diablo (Djævlens svælg). Dette er nu den mest fantastiske del af vandfaldene. 14 vandfald er samlet her og vandet falder 100 meter ned med sådan en styrke, at der konstant er en kæmpe vandsky med en regnbue i luften oven over.

Salvador de Bahia

Salvador de Bahia

Salvador de Bahia (ofte bare Salvador) er med dens mange historiske bygninger en af Brasiliens mest kulturelle byer. Den blev grundlagt i 1549 og var Brasiliens vigtigste handelsby og også hovedstaden i Brasilien i over 300 år. Den var centrum for sukkerhandlen og kendt for dens kirker, store huse og slavehandel. Nu er den kendt for dens vilde festivaller og karnevallet i Salvador.

Oprindeligt var byens navn bare Bahia indtil det blev ændret i starten af det 20. århundrede, hvor det blev ændret til Salvador de Bahia. Ofte omtales byen dog stadig bare som Bahia.

Salvador's største seværdigheder inkluderer 34 kirker, Museu Afro-Brasileira og Elevador Lacerda, som er en bygning med elevatorer, der kører 85 m op og ned på under 15 sekunder. Den transporterer folk mellem selve Salvador og den historiske bydel på bakkerne. Den bruges af over 50.000 mennesker hver eneste dag. Vil du opleve strande, kan du heller ikke gå forkert i Salvador de Bahia.

Sao Paulo

Sao Paulo

Den største by i Sydamerika er en by fuld af etniske kvarterer. I São Paulo er der omkring 13 millioner paulistanos, som de kalder sig selv, og mange er dem er italienske og japanske immigranter.

São Paulo blev grundlagt i 1554. Det blev officielt en by i 1711 og udviklede sig meget hurtigt, da der blev etableret kaffeplantager i området. Efter 1881 da slaveriet stoppede, kom der mange italienere og japanere til området for at arbejde på plantagerne. Byen udviklede sig endnu mere i det 20. århundrede med industrialiseringen, som også fik arabere og jøder til området.

Idag er São Paulo Sydamerikas største by og en af de største byer i verden.

São Paulo er centrum for handel og industri. Dét, og så de store kulturelle forskelle, har gjort byens middelklasse til den mest kulturelle og uddannede i Brasilien. Selvom paolistano'erne klager over trafikken, vold og forurening ville de ikke drømme om at bo et andet sted.

Byens stolthed er MASP (Museu de Arte de Sáo Paulo) - São Paulos kunstmuseum, som har mere end 1000 værker. Hvert andet år er byen vært for Biennalen, som er en kunstbegivenhed med moderne kunst fra hele verden.

Den bedste måde at opleve São Paulo på er ved at benytte undergrundstoget. Det er hurtigt, rent og effektivt.

São Paulo ligger kun 400 km sydvest fra Rio de Janeiro og 1000 km fra hovedstaden Brasilia. Man kan flyve mellem Rio og São Paulo på under en time eller tage en bustur på ca. seks timer.

Ilha Grande

Ilha Grande

(Store Ø) er en ø, der ligger ud for kysten ca. 100 kms. syd for Rio de Janeiro. Øen har en spændende historie og været hjem til både sørøvere, slaver og fanger. Du kommer derud med båd fra byen Mangaratiba på fastlandet, en tur der tager et par timer. Forvent ikke den store komfort på turen derud, men glæd dig til at træde i land på denne skønne ø på lidt under 200 kvadrat kilometer. Der er ingen biler på øen, og Du føler virkelig, at Du er ankommet til en helt anden verden. Her er ingen masseturisme, ingen store hoteller, ingen hurlumhej. Derimod er her små hyggelige pousadaer, skøn regnskov, flotte bjerge og lange smukke strande.

Ilha Grande er det perfekte sted for ugeneret nydelse og afslapning. Du kan ligge på stranden og bade, og nogen gange er der ikke andre på stranden end dig selv. Du kan tage på ture ud på havet og snorkle eller dykke, måske ser Du pingviner blandt de tropiske fisk…?

Der er ingen biler på øen, så Du kan kun komme rundt ved egen drivkraft. Gå langs havet, besøg de små hyggelige fiskerlandsbyer, og opdag de uberørte strande. Eller gå ind i regnskoven. Der er mange gode stier, måske vil Du endda op til øens højeste top, Pedra D'Água, næsten en kilometer over havets overflade? Regnskoven er rig på dyre- og fugleliv, og er Du heldig, kan Du se dovendyr og farverige papegøjer på din vej.