Til forsiden

Rejser og priser
Billedbog
Destinationer
Hoteller
Visum og pas
Udflugter
Udflugter Chile
Vin Eventyr I Chile
Vejret
Vaccination
Hvad siger kunderne
Turistministeriet

Bestilling
Betingelser
Kontakt os

Destinationer

Argentina byder på noget for enhver smag. Fra den pulserende storby Buenos Aires, til de kæmpe gletchere ved Calafate og til det enorme vandfald Iguazu. Ser hvor stederne på interaktivt kort, ved at klikke her.

Buenoes Aires

Buenoes Aires

Buenos Aires er en af verdens største byer - en storby med over 11 millioner indbyggere. Det er også en af de mest travle byer i Sydamerika. Det er med god grund, at Argentinas hovedstad bliver kaldt "Sydamerikas Paris". Byen minder nemlig mere om en europæisk by end en sydamerikansk. 85% af Buenos Aires' indbyggere (porteños) er europæiske tilflyttere, som oprindeligt ikke havde planlagt at blive længe, men som er blevet og har været med til at give sit præg på byens udvikling.

Portenos betyder "folket fra havnen". Det bliver indbyggerne kaldt, fordi de første indbyggere oprindeligt kom med båd fra Europa og slog sig ned i havneområdet kaldet La Boca. Byen blev grundlagt for over 400 år siden, men blev næsten fuldstændigt genopbygget i 1800-tallet, hvor byens spanske bygninger fra kolonitiden blev jævnet med jorden. På dette tidspunkt var byens forbillede nemlig Paris.

Buenos Aires er ikke en by, man kommer til for at se store monumenter eller seværdigheder. Denne by skal hovedsageligt opleves på grund af dens helt specielle atmosfære og dens travle hverdag.

Calafate

Calafate

El Calafate er en ganske lille by med bare ca. 4000 indbyggere. Byens absolut største indtægtskilde er de mange turister der kommer for at se de imponerende gletchere - på trods af, at de ligger mere end 80 km fra El Calafate...!

Byen i sig selv er ikke specielt spændende, langs hovedgaden ligger masser af små restauranter og souvenirbutikker, men så snart man bevæger sig lidt ned af sidegaderne er her ikke meget at se. Byen ligger lige ud til Lago Argentina, Argentinas største sø, og fra flere steder i byen kan man dog se den smukke udsigt over søen, det golde patagoniske landskab og de sneklædte bjerge i baggrunden...!

Perito Moreno gletcheren er en af de eneste gletchere i verden der "vokser". Gletcheren i sig selv er ca. på størrelse med Buenos Aires, men er stadig en af de mindre i området. Den er dog klart den mest imponerende, da man kan komme helt tæt på - både på land og med båd. Gletcherens front "stikker" ud i Lago Argentina og er på dette sted ca. 60 meter høj over vandoverfladen og 200 meter under overfladen!! Gletcheren "vokser" om vinteren og trækker sig tilbage om sommeren med helt op til 1½ meter om dagen! Det betyder, at isen konstant flytter sig, giver sig og isblokke brækker af!

Iguazu

Iguazu

Rejser man til Sydamerika er det næsten et "must" at se de meget berømte og fantastiske Iguazu-vandfald. Disse vandfald ligger på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Utrolig store mængder vand vælter ned over disse klippekanterne. Lyden fra disse vandfald kan høres mange km væk, og trykket er så stort, at de fleste besøgende har regnfrakker på for at ikke at blive driv-våde af det enorme sprøjt, som valdfaldene giver.

Iguazu Falls er mest fantastiske i regnsæsonen i november, hvor trykket er størst. Det er mindre i resten af året, og i 1978 udtørede vandfaldene fuldstændig i 28 dage. Men som regel kan man godt regne med, at der er godt gang i de berømte vandfald...

Navnet "Iguazu" betyder "store vande" på det lokale indianske sprog. Ifølge legenden blev de store vandfald skabt i et raserianfald af Iguazu-flodens gud. Han boede i et vildt og voldsomt område kaldet Garganta do Diablo (Djævlens svælg). Dette er nu den mest fantastiske del af vandfaldene. 14 vandfald er samlet her og vandet falder 100 meter ned med sådan en styrke, at der konstant er en kæmpe vandsky med en regnbue i luften oven over.

Mendoza

Mendoza

Ved Argentinas grænse til Chile finder man byen Mendoza - kendt i hele Argentina og en af landets rigeste byer. Det er en meget ufrugtbar provins ved foden af Andesbjergene.

Det er nu ikke nemt at se, at byen er rig, den virker småkedelig og støvet… kun når man har besøgt et par af byens berømte vinbarer og gågaderne, begynder man at kunne lide den!

Mendoza er mest kendt for sine vingårde. I slutningen af 1800-tallet lykkedes det indbyggerne at omdanne gold ørkenjord til frugtbar jord, egnet til dyrkning af vindruer. Mendoza er en moderne by, alt her er ret nyt, her var jo engang ørken, og det er denne "ørken" der i dag er Sydamerikas største og bedste vinproducent område. De fleste vine, som bliver lavet i dette område, er af fransk oprindelse (af rødvine finder vi Cabernet Sauvignon, Merlot, Malbec og Syrahs og af hvidvine finder vi Chardonnay, Chenin og Riesling).

Mendoza ligger i en dal. Indbyggerne er meget stolte af deres by - og det med god grund. Her er utrolig grønt og rent. Det grønne er nærmest et varemærke for byen. Vandet (som betragtes som "la vida" - livet selv) er rationeret og meget går til de mange smukke træer, som flankerer alle veje i byen. Der er 500 km vandrender i området som åbnes efter bestemt rækkefølge, også til at vande provinsens mange vingårde. Luften er ren og tør og vi nyder vindens susen mellem poppeltræerne. Vi er tæt på kondorernes territorium og langt væk fra Buenos Aires.

Det er meget varmt i Mendoza om sommeren (op til 30 graders varme i december, januar og februar), der er normalt fornuftige temperaturer det meste af året, dog bør man nok undgå maj, juni, juli og august, da det her er koldt).

Der er flere meget smukke pladser i Mendoza, Plaza Espana er en af de smukkeste. Her findes unikke mosaiksten og mosaikrelieffer - som vi kender dem fra Andalusien i Spanien. Plaza Italia og Plaza Independencia er andre oaser i denne dejlige by og San Francisco-kirkens ruiner fortæller os om stærke jordskælv fra gamle tider. Spørg også efter serpentarium og akvarium...

San Ignacio Mini

Misiones

San Ignacio Mini er nok Argentinas mest berømte mindesværk. Det er ruinerne af en jesuit mission, det blev grundlagt i 1696. Her udviklede jesuitterne sammen med de lokale indianere både landbrug kunst og kultur, men i slutningen af 1700 tallet blev stedet forladt, da den portugisiske regering beordrede alle jesuit missioner lukket. Byen har en bred avenue og en central plads, hvor omkring ligger byens vigtigste bygninger, kirken, skolen, og de offentlige kontorer. Stedet er meget smukt og meget nænsomt restaureret.

Montevideo

Montevideo

Montevideo er hovedstaden i Uraguay, som ligger lige mellem Argentina og Brasilien. Her bor næsten 50% af Uraguays befolkning.

I Montevideo skal du opleve markedet "Mercado del Puerto", oplevelsen her er gastronomisk, mennskeligt, social og æstetisk. Der laves over små griller skønne "parrilles", og der drikkes "medio y medio", halv champagne og halv hvidvin (den drink kan du også få i det meget besøgte Casino!).

Hele vejen rundt om byen ligger der en uforstyrret hvid sandstrand...

Santiago

Santiago

Santiago, Chiles hovedstad, er en moderne storby, som ligger tæt på grænsen til Argentina og byen Mendoza.

Santiago de Chile er ligesom Buenos Aires en af de mere vestlige byer i Sydamerika. Specielt i centrum af byen er arkitekturen en skæg blanding af bygninger i pariser-stil og moderne skyskrabere. I byen bor der ca. 5 millioner mennesker.

Byens centrum er, som i mange sydamerikanske byer, Plaza de Armas. Det er her byens store katedral ligger og det er her chilenerne slapper af i palmetræernes skygge. De to gågader der går parallelt ud fra begge "ender" af pladsen er byens shoppinggader, her ligger masser af butikker - alt fra små iskiosker til store varehuse... For enden af gåderne ligger Santiagos hovedboulevard, Alamedaen, der løber tværs igennem det meste af byen. Langs med Alamedaen ligger de fleste af byens store finansielle bygninger, men læg også mærke til Casa de la Moneda, der er en af de mest berømte møntstøberier i Sydamerika.

Trafikken i Santiago kan godt virke noget kaotisk ved første øjekast - og selv om busserne har store skilte der viser deres rute, kan det virke meget uoverskueligt at komme med den rigtige. Byens metro derimod er meget moderne og yderst velfungerende...

Den lille togbane tager dig først op til toppen af Cerro San Cristobal, hvor der er placeret en stor Christo-figur. Heroppe fra er der en fantastisk udsigt over byen, og hvis vejret er fornuftigt, kan du se de sneklædte Andesbjerge lige i baggrunden.

Gå hen til den lille telekabine lidt længere nede og giv kontrolløren din billet. Kabinerne er ganske små og ikke af nyest dato, men på turen har du til gengæld en flot flot udsigt over byen og de rige kvartere lige nedenfor bakken.

Santiago de Chile er normalt ikke speciel livlig, men er dog centrum for en række festivaller og arrangementer gennem året. Semana de Barrio Brasil-festivallens arrangementer og gadefester fylder Santiago's gader med lokale og turister i november. Derudover bliver der afholdt en masse bogfestivaller bl.a. Feria de Libro tidligt i november, hvor kendte, lokale forfattere plejer at deltage.

Mindre end en times kørsel fra byen finder man nogle af verdens bedste ski-resorts og mulighed for water rafting.

Santiago og og byens omgivelser er bedst at besøge om foråret (september-november) eller om efteråret (februar-april). Vil du stå på ski på nogle af områdets resorts, er Santiago værd at besøge fra juni-august.

Salta

Salta

Salta er hovedstad i provinsen af samme navn og ligger i den nordøstlige del af Argentina.

Byen ligger mere end 1100 meter over havets overflade ned til floden Cerro San Bernardo. Byen kaldes populært for 'Salta den smukke', pga. de flotte landskaber af meget forskellig karakter: frodige skove, overdådige floder, imponerende bjerge og store ørkener.

Salta kendes ved sin spanskprægede arkitektur, lave huse, smalle gader og bakker i forskellige brune og grønne nuancer, som står i perfekt kontrast til det gamle centrum i byen. Der findes mange muligheder for udflugter til dalen Lema, diget Cabra Corral, Quebrada de las Conchas, Cafayate, som er et af de smukkeste steder i Salta og ikke at forglemme, Toget til Skyerne, der køre zig-zag til 4.200 meter over havets overfladen, og kommer over den imponerende La Polvorilla Viadukt på vejen.

Toget kører fra 10 marts til 15 november. Når toget ikke kører er der sat store lastbiler ind, som kører samme rute, dog bare på vejen. Begge er 1 dags ture og lige spændende.

 

San Antonio de Areco (Gauchos Country)

Salta

San Antonio de Areco ligger på den argentinske pampas under et par timers kørsel fra Buenos Aires. Dette er cowboyland, og her er mulighed for at opleve cowboy opvisninger, spise ægte argentinsk bøf grillet over åben ild, købe håndsyede læderstøvler og besøge et Gaucho museum.